Dressur 

Der er dressurhold på alle niveauer. 

I dressuren er målet at opnå et samspil mellem hest og rytter og få hesten til at arbejde korrekt gennem hele kroppen ved hjælp af diverse øvelser.
På dressurholdene bruger vi også jævnligt bomme og kegler, ligesom vi også gerne rider ud på tur en gang imellem, hvis vejret tillader det.

Du skal lære at sidde korrekt i balance med hesten.


Begynderhold
På begynderhold lærer du at styre hesten og følge dens bevægelser i alle tre gangarter. Du lærer basisøvelser som volter, slangegange og skråt igennem, og lærer at ride rigtig diagonal i letridning.
 
Letøvede hold
På letøvede hold lærer du flere øvelser som parader, volter tilbage, ottetaller og tempovekslinger. Du lærer at stille og bøje hesten korrekt i diverse øvelser, og vi begynder at gå mere i dybden med den korrekte opstilling.

Øvede hold
På de øvede hold begynder du at arbejde med at få hesten til at gå til biddet. Du lærer øvelser som schenkelvigninger, anspring fra skridt og sammensætning af diverse øvelser. Vi sætter mere fokus på at gøre hesten helt let og følsom for vores signaler.
 
Fælles for alle hold er, at man møder senest ½ time før ridetimen starter, så der er god tid til at strigle og sadle ponyen op uden stress og jag. 
Efter ridning afsættes der ca. 15 minutter til afsadling samt at sætte hesten/ponyen tilbage i sin boks på en pæn måde - mindre der er en rytter som skal ride timen efter. Husk det er levende dyr som vi har med at gøre, der skal behandles ordentligt. 

 
Tildeling af hest/pony
Du rider på samme hest/pony, i takt med du udvikler dig kan du få tilddelt en ny hest.

 
Hvor rider man henne
I vintermånederne foregår dressurundervisningen i ridehus.
I sommermånederne benyttes den indehegnede udendørs dressurbane.  

Rytters vægt

Anbefalingen er, at en rytters vægt ikke må overstige mere end 20% af hestens kropsvægt - dvs. en hest der vejer omkring 500 kg ikke bør bære en rytter, der vejer mere end 100 kg. 
Rideskolen har ikke heste af en størrelse, som kan bære ryttere over ca. 100 kg, og kan således ikke tilbyde rideskole-undervisning til ryttere, som vejer mere end omkring 100 kg.

Prøvetime

Vi giver pt. ikke prøvetimer

 
Afbud til ridetime
Af hensyn til rideskolehestene og ponyer, ser vi gerne at du melder afbud til din underviser i god tid. Der gives som ikke erstatning for forsømt ridetime.
Er du eksempelvis syg på dagen, behøver du ikke at melde afbud.  

Din omgang med hesten/ponyen
1. Behandl altid hesten/ponyen og rideudstyr ordentligt.
2. Rens hove og strigl altid inden ridning og husk gamacher på de heste/ponyer der skal gå med dette.
3. Børst/klip aldrig halen eller pandelokken!.
4. Vask kun hesten/ponyen når du har fået lov!.
5. Skyl bid og rens hove efter ridning.
 
Vi takker vore sponsorer

Vestegnens Rideklub

Snubbekorsvej 24B, 2630 Taastrup