Foldregler for privatheste
Foldtider — sommerhalvåret (1. april–30. september)
Hverdage:
- Personalet trækker ud fra kl. 07.30 og hjem igen kl. 14.00–15.00
- Det er tilladt at lade sin hest blive ude til kl. 20.00 på egen fold — du sørger selv for indluk
- Døgnfold på sommerfoldene er muligt efter nærmere aftale med personalet
Weekender og helligdage:
- Personalet trækker ud fra kl. 07.30 og hjem igen ca. kl. 13.00
Foldtider — vinterhalvåret (1. oktober–31. marts)
Hverdage:
- Personalet trækker ud fra kl. 07.30 og hjem igen kl. 14.00–15.00
- Heste, der sjældent rides, må blive ude til senest kl. 16.00 på egen fold — du sørger selv for indluk
Weekender og helligdage:
- Personalet trækker ud fra kl. 07.30 og hjem igen ca. kl. 13.00
Generelt om brug af foldene
- Sygefolde kan bruges som luftefold, f.eks. mens du mugger — syge heste har altid fortrinsret. Saml altid klatter op efter brug af sygefoldene
- Græsfolden langs springbanen må kun benyttes i tørt vejr eller frost, delvist under opsyn og kun med rolig hesteadfærd
- Sommerfoldene lukkes i vinterhalvåret, så de kan slås og klargøres til den nye sæson
- Hestene trækkes ved hånd frem og tilbage til fold og slippes ved lågen
- Hesteejeren er ansvarlig for, at hesten til enhver tid kan håndteres forsvarligt af personalet
- Skal din hest ikke lukkes ud, skriver du det på Facebook-gruppen "VER — pensionær"
- Rideskoleheste må ikke lukkes ud på privathestenes folde af hensyn til ormesmitte
Stråfoder på foldene
- Stråfoder på foldene koordineres mellem de pensionærer, der deler fold
- Personalet kører ikke stråfoder ud til foldene
- Stråfoder, der ikke er spist, skal fjernes fra folden mindst én gang om måneden
Vand
- Hesteejerne sørger selv for at fylde vand op på foldene — personalet fylder ikke op
- Om sommeren (når nætterne er frostfri) er der en vandslange med udløb til alle folde. Den tændes ved vandkoppen på fold 7. Husk altid at slukke igen og lægge vandslangen ind til siden efter brug
- Når frosten sætter ind, fjernes vandslangen. I stedet er der vandposer til opfyldning af vandkar — alternativt bruges vandkander