Ventelisteregler for opstaldning på VER

Tak for din interesse for boks på Vestegnens Rideklub.

Opskrivningsbetingelser
Det koster kr. 100,00 årligt at være opskrevet på VERs venteliste for en opstaldningsboks. Tildeling af bokse sker efter nedenstående ventelisteregler. 
  • Gebyret indbetales ved opskrivningen og skal fornyes årligt hver den 1. januar, hvis man ønsker at fastholde sin plads på ventelisten
  • Opskriver man sig ventelisten efter 1. juli, betales der kun halv pris for det resterende af året.
  • Når du udfylder nedenstående kontaktformular, bedes du inden 5 dage have indbetalt ventelistegebyret. Er beløbet ikke indbetalt, slettes opskrivningen uden yderligere varsel. 
  • Ønsker du ikke længere at stå på ventelisten anbefales du at skrive til Klubben senest den 10. december således vi kan slette dig for træk af det årlige ventelistegebyr som er til forfald pr. 1. januar 

Formål

Ventelistereglerne er udarbejdet for at:

  • Understøtte udviklingen af og fastholde klubbens rideskoleelever, der ønsker at få egen hest
  • Sikre at alle bokse er udlejet og i brug
  • Understøtte et harmonisk staldmiljø og et aktivt klubliv

Tildeling af ledige bokse

Ledige bokse tildeles efter kriterierne nedenfor i prioriteret rækkefølge og som udgangspunkt efter anciennitet på ventelisten. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at fravige ventelisteancienniteten, når hensynet til sammensætningen af pensionærer og heste taler for det.

Boksen tilbydes med virkning fra en bestemt dato, fra hvilken pensionæren hæfter for betalingen. Reduktion i staldlejen kan ske efter de til enhver tid gældende regler.


Prioriteringsrækkefølge

Prioritet 1 — Intern fortrinsret

Gælder for:

  • Pensionærer, der opsiger deres boks på grund af hestens død eller salg, og som anskaffer sig en ny hest inden for et år
  • Pensionærer, der opsiger deres boks på grund af et uddannelsesophold, f.eks. efterskole — gælder for ét uddannelsesophold

Dette fungerer som et garantibevis for en boks og er et alternativ til, at pensionæren betaler for en tom boks, mens der søges efter en ny hest eller vedkommende er på uddannelsesophold. 


Prioritet 2 — Intern fortrinsret

Gælder for:

  • Rideskoleelever, der har været tilmeldt rideskolen i mindst 6 måneder, og som anskaffer sig en egen hest
  • Personer, der har haft part i mindst 6 måneder på en hest opstaldet på VER

Formålet er at tilgodese og fastholde medlemmer ved at give rideskoleelever mulighed for at fortsætte deres udvikling med egen hest.


Prioritet 3 — Venteliste efter anciennitet

Gælder for både interne og eksterne ansøgere. Der skiftes mellem optagelse fra den interne og den eksterne venteliste, så der løbende er mulighed for at byde udefrakommende hestefolk velkommen. Nye pensionærer udefra kan bidrage med ny energi, nye ideer og større alsidighed i klubben.

  • 3a — Interne øvrige: Nuværende pensionærer, der ønsker opstaldning af en anden hest. Klubben er afhængig af, at så mange som muligt bidrager til klubbens drift — flere heste pr. ejer vil alt andet lige begrænse antallet af aktive pensionærer.
  • 3b — Eksterne øvrige: Alle andre, herunder tidligere rideskoleelever, der ikke opfylder kriterie 2, samt nuværende pensionærer, der ønsker opstaldning af en tredje hest eller flere.


Opskrivning på venteliste til boks


Udfyld formularen nedenfor for opskrivning på venteliste – husk indbetaling af ventelistegebyr senest 5 dage efter opskrivningen. Betaling sker via følgende link: https://vestegnensrideklub.dk/cms/ProfileMaintainEnrollment.aspx?TeamID=76

## FORM:7 ##


Venteliste til opstaldning



Vi takker vore sponsorer

Vestegnens Rideklub

Snubbekorsvej 24B, 2630 Taastrup