Betingelser og Vilkår for dit klubmedlemskab

Medlemsservice
Har du spørgsmål til din tilmelding eller bestilling, kan du skrive til klubben på mail vestegnens.rideklub@gmail.com. Du må forvente 3-5 dages ekspeditionstid.

Oprettelse af brugerprofil

Ønsker du at tilmelde dig hold eller andre ydelser hos Klubben, skal du oprette en profil via hjemmesidens forsiden ’opret profil’. Det er medlemmets eget ansvar at opbevare brugernavn og adgangskode på betryggende vis og ikke videregive disse informationer til andre.
I forbindelse med din første betaling godkender du, at dette websted fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort indtil du enten ændrer dit medlemskab eller afmelder købet.
Når du tilmelder dig, accepterer du her nævnte vilkår og betingelser.

Køb af løbende ydelser

Betaling for løbende ydelser såsom holddeltagelse, opstaldning, opstaldningsydelser, trailerparkering, leje af staldskab samt varer i shoppen, klubkontingent mv. foregår via klubbens administrationssystem Klubmodul og med et tilknyttet betalingskort (køb i shoppen dog muligt via mobile pay). 
Således er det en betingelse ved køb af løbende ydelser, at du har et betalingskort tilknyttet din profil, således betaling kan trækkes til forfaldsdato. Betaling for løbende ydelser sker forud og altid med en forudgående betalings notifikation via sms eller mail - typisk med 10 dages varsel.

Når du via Klubmodul køber løbende ydelser eller varer accepterer du, at Klubben administrerer din betaling på de vilkår og betingelser, der er angivet i Hjemmesidevilkårene.
Kvittering for din løbende betaling sendes via email når trækket på dit kort er foretaget. 

Vi gør opmærksom på at der ikke ydes erstatningstimer ifm holddeltagelse i tilfælde hvor rytter kommer til skade og vil være ikke-ride-dygtig i en periode. 

Køb i shoppen

Varekøb i shoppen kan enten foregå via betalingskort eller mobilepay, og trækkes først ved afsendelse eller udlevering af varen. Kvittering for betaling sendes via email. 
Vi opfordre dog vores medlemmer at gøre brug af betalingskort, da har større gebyr på mobilepay betalinger 

Gebyrer

Klubben kan opkræve et gebyr i forbindelse med din betaling på Hjemmesiden. Et eventuelt gebyr vil altid være angivet tydeligt alle steder, hvor en transaktion kan foretages samt fremgå tydeligt af alle priser nævnt på Hjemmesiden. End videre vil et opkrævet gebyr fremgå af din kvittering.

Mulige betalingsmidler

På Hjemmesiden kan der betales med følgende betalingsmidler:

    Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, eDankort, 

    Mobilepay (kun i shoppen, vi opfordre dog til betaling med betalingskort da vi modtagere større gebyrer på brug af mobilepay)

    MasterCard 

Vi bruger NETS Easy som betalingssystem. Læs mere på deres hjemmeside https://www.nets.eu/da-DK/payments/online

Afmeldelse holddeltagelse (rideskolehold)

Der er en måneds skriftlig opsigelse til udløb af en måned. 

Eksempel; melder du dig ud den 26. marts skal du betale for april måned, og udmeldelsen træder i kraft pr. 30. april.

Afmeldelse skal ske skriftligt via mail til vestegnens.rideklub@gmail.com

Bemærk afmeldelse af holddeltagelse/rideskolehold ikke automatisk omfatter udmeldelse af klubben, da mange gerne fortsat vil være medlem af klubben uden holddeltagelse.

Manglende betaling for holddeltagelse

Er betaling for holddeltagelse ikke betalt rettidigt iht forfaldsdato modtager eleven en skriftlig betalingspåmindelse med en deadline for betaling. Ved fortsat manglende betaling vil eleven blive afmeldt rideholdet og mister således sin plads på holdet. Det er ikke muligt som elev at deltage i holdridning og aktiviteter, når man er i restance.

Forfalden betaling skal betales uanset afmelding af rideholdet iht. afmeldelsesreglerne (se ovenfor)

Afmeldelse løbende ydelser

Opsigelse af boks kan gensidigt ske således, at opsigelse skal ske senest den 20. i en måned til fraflytning ultimo den efterfølgende måned. 

Eksempel; opsiges din boks den 20. marts skal du betale for april måned og være fraflyttet senest den 30. april. Opsiges din boks den 26. marts skal du betale i både april og maj og være fraflyttet senest den 31. maj.

Opsigelse skal ske skriftligt via mail til vestegnens.rideklub@gmail.com 

Afmeldelse af tilkøbte ekstraydelser såsom gamascher, klokker, fluemaske og hals af/på, ophæng af hønet, tildeling af ikke-læge-ordineret medicin olign kan ske til udløb af en måned.

Bemærk afmeldelse af holddeltagelse/rideskolehold ikke automatisk omfatter udmeldelse af klubben, da mange gerne fortsat vil være medlem af klubben uden holddeltagelse.

Manglende betaling for løbende ydelser 

Er betaling for løbende ydelser ikke betalt rettidigt iht forfaldsdato modtager medlemmet en skriftlig betalingspåmindelse med en deadline for betaling. Ved fortsat manglende betaling betragtes det som misligholdelse af opstaldningskontrakten, og klubben forbeholder sig ret til at opsige opstaldningsaftalen uden yderligere varsel. Eventuelle tilkøbte ekstraydelser ophører med omgående virkning.

Forfalden betaling skal betales uanset opsigelse af opstaldningsaftale og tilkøbte ekstraydelser.

Manglende betaling for klubkontingent jvf klubbens vedtægter

Er klubkontingentet ikke betalt 30 dage efter forfaldsdato, ophører medlemsrettighederne automatisk. Vedkommende kan kun blive medlem igen ved betaling af restance.

Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter, at have modtaget påkrav herom.

Spærring af kort/udløb af kort

Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ved at følge samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor.

Ved nyt kort er du selv ansvarlig for at tilføje nyt betalingskort til din profil. Det gøres således;

    via hjemmesiden www.vestegnensrideklub.dk logge på din profil

    klik på "Dine tilmeldinger" og herefter på

    "Ret Dankort info", slut af med

    “opdater dine oplysninger”

Reklamation

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af en ydelse eller den service, Klubben har leveret, kan du give feedback til os i form af en mail som afspejler din oplevelse.

Nyhedsbreve

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbreve.

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbreve, udsender vi det til dig via e-mail til den e-mailadresse, du har oplyst.

Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbreve via din profil.


Force majeure

Klubben er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af nogen af vores forpligtelser, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (Force majeure).

Force majeure omfatter enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (uden begrænsning) følgende:

    strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt

    civile uroligheder, oprør, epedemier, pandemier, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig

    brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv, sammensynkning, epidemi eller anden naturkatastrofe

    umuliggørelse af brug af jernbaner, skibe, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler

    umuliggørelse af brug af offentlige eller private telenetværk

    en regerings handlinger, dekreter, lovgivning, forordninger eller begrænsninger.

Vores opfyldelse af en ydelse/kontrakt anses som fraskrevet i den periode, som force majeure situationen/begivenheden varer. Det betyder således at klubben betragtes som ansvarsfri og fri for erstatningsansvar i force majeure perioden.

Vi har naturligvis en interesse overfor vores medlemmer at bringe force majeure situationen/begivenheden til ophør eller finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til kontrakten kan opfyldes på trods af Force majeure-begivenheden, men kan ikke garanteret dette al afhængig af situationen.


Brug af hjemmesiden

Ved benyttelse af denne hjemmeside (”Hjemmesiden”) accepterer du vores vilkår og betingelser for anvendelse af hjemmesiden (”Hjemmesidevilkår”). Så frem du ikke kan acceptere Hjemmesidevilkårene, skal du forlade Hjemmesiden øjeblikkeligt.

Klubben kan ændre Hjemmesidevilkårene når som helst. Du bør derfor løbende besøge Hjemmesiden for at se de gældende Hjemme-sidevilkår. Du vil være underlagt de politikker samt vilkår og betingelser, der er gældende på det tidspunkt, hvor du anvender Hjemmesiden.

Du er ansvarlig for at indgå alle de aftaler, der er nødvendige for, at du har adgang til Hjemmesiden. Du er ligeledes ansvarlig for at sikre, at alle personer, der går ind på Hjemmesiden via din internetforbindelse, er bekendt med Hjemmesidevilkårene, og at de overholder dem.


Personoplysninger

Når du benytter Hjemmesiden, indsamles statistiske data. Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere dig, selv om du er logget ind.

Følsomme data, eksempelvis betalingskortinformationer, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer").

De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares krypteret på serveren.

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med Persondatalovens regler herom. Der opbevares ingen personhenførbare oplysninger om dig.

De oplysninger, du giver ved din brug af Hjemmesiden, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende anvendt i forbindelse med fakturering af indkøb hos Klubben samt udsendelse af nyhedsbreve, som du har tilmeldt dig.

Som registreret bruger hos Klubben har du altid mulighed for indsigt i de oplysninger, vi har samlet om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder.


Cookies

I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på din computer.
I Internet Explorer (version 5.x) kan pågældende cookies om ønsket slettes under menuen "Funktioner" - "Internetindstillinger" - "Slet cookies".


Tekniske krav til brugerens computerudstyr

Der arbejdes på at optimere teknikken på Hjemmesiden, således at Hjemmesiden fungerer i de mest udbredte browsere (Internet Explorer, Netscape, Mozilla, Opera, Chrome) og operativsystemer (Windows, Mac OS, Linux).


Ansvarsfraskrivelse

Klubben er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder som er udenfor vores kontrol.

Klubben kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af Hjemmesiden.

Klubben tager forbehold for taste- og prisfejl, forkert angivet tidspunkter og lokationer.

Klubben indestår ikke for, at Hjemmesiden og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.

Selvom Klubben tilstræber at sikre, at oplysningerne på Hjemmesiden er korrekte, lover vi ikke, at de er præcise eller fuldstændige. Klubben kan foretage ændringer i materialet på denne Hjemmeside eller til de ydelser og priser, der er beskrevet, når som helst og uden varsel. Materialet på Hjemmesiden kan være forældet, og Klubben forpligter sig ikke til at opdatere materialet.

Klubben er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller foto.

Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Klubben.

Klubben påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren som følge af brug af Klubbens eller vore leverandørers ydelser på Hjemmesiden.

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten på en ydelse eller den service, Klubben har leveret, skal du kontakte Klubben og bede om en udredelse på dine vegne. Vi vil vurdere de enkelte sager såfremt de skulle opstå og finde en passende løsning.

Du er ansvarlig for sikkerheden af det kodeord, du har brugt til at registrere dig på Hjemmesiden. Medmindre Klubben ved uagtsomhed videregiver dit kodeord til tredjemand, er Klubben ikke ansvarlig for uberettigede transaktioner, der indgås ved brug af dit navn og kodeord.


Vi takker vore sponsorer

Vestegnens Rideklub

Snubbekorsvej 24B, 2630 Taastrup